Tekniker - nathold

Location: 

Espergærde, DK

Job Family:  Manufacturing
Country/Region:  Denmark
 

 

Vi søger en dygtig teknisk kollega til natholdet, der kan være med til at sikre at produktionen af medicinsk udstyr, kører som smurt, på vores fabrik i Espergærde, Nordsjælland.

 

Er du vild med at løse mekaniske- og el-tekniske udfordringer og er du uddannet automatikteknikker, elektriker, flymekaniker eller lignende? 

 

Arbejdsmiljøet på vores fabrik er kendetegnet ved at være meget rart, dynamisk og uformelt. Vi har en meget flad struktur og vi har det rigtig godt på tværs af alle aldre og faggrupper. Vi har et stærkt sammenhold, og der er altid plads til et godt grin. På vores samlede nathold møder du både helt unge mennesker, der arbejder i deres sabbatår, men også kolleger, der har været en del af Coloplast i op til 30 år. Du vil derfor kunne skabe relationer på tværs af alle aldre. 

 

Herudover har vi rigtig gode fordele for vores medarbejdere i Coloplast. Vi har forskellige fleksible goder, sundhedsforsikring, motionsrum samt gode muligheder for mennesker i alle aldre fra barselsorlov til seniorordninger. Desuden har vi en medarbejderklub med mange gode fælles oplevelser og tilbud. Vores kantine er desværre lukket om natten, men du kan evt. spise en god morgenmad inden du går hjem. 

 

Velkommen til vores afdeling der kendes som Repair and Maintenance 
I Espergærde bliver du en del af et godt sammentømret team med 16 faglærte kolleger, 1 lærling og 1 maskinmesterpraktikant, der sammen sørger for vedligehold og reparationer i vores produktion hele døgnet. Vores mål er altid at sikre, at eventuelle problemer bliver løst så effektivt, at de aldrig opstår igen. Vi er gode til at tænke sammen i bedste Georg Gearløs stil.

 

Du slutter dig dermed til et meget grundigt team, hvor samarbejdet vægtes højt, og kulturen er familiær og venlig. Alle som En står vi klar til at tage godt imod dig, så du kommer godt fra start. Du vil også blive oplært i alle opgaver og processer, før du bliver sluppet løs på egen hånd om natten. Derudover får du mulighed for at byde ind med dine ideer og være med til at forbedre processerne for vores produktion.

 

”Vi forventer ikke, du ved alt fra dag 1. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, så skal vi nok lære dig resten. 
Og så skal du ville sammenholdet, for sparring er en vigtig del af hverdagen,” 
Fortæller Team Manager Ahmad Mahmoud.

 
Som tekniker på natholdet arbejder du mandag til torsdag nat (normtid kl. 22:45 -7:00) inkl. søndag nat hver sjette uge. (normtid kl. 20:30 -7:00). I er som regel tre teknikere, der er på nat samtidig.

 

Her hjælper du produktionen ved at håndtere forskellige typer af reparationsopgaver og vedligehold af vores udstyr.

Ganske kort vil du skulle:

  • lave og optimere forskellige typer af tekniske løsninger.
  • håndtere nedbrud i produktionen.
  • udføre runderinger/inspektioner i produktionen.
  • udføre/bidrage til root cause-analyser (RCA).


Faglært problemløser med masser af nysgerrighed
Vi forestiller os at du er:

  • uddannet elektriker, maskinarbejder, automatikteknikker eller lignende. 
  • har mekanisk forståelse – kendskab til GMP og API-produktion er en fordel, men ikke et krav.
  • i stand til at tale og skrive flydende dansk og kan begå dig på engelsk.
  • selvstændig, initiativrig og hjælpsom, når nogen har brug for en hånd.
  • en der har lyst til at fremme samarbejde og gode relationer på tværs af forskellige medarbejdergrupper (men om du er udadvendt eller indadvendt, er ikke så vigtigt).
  • en der har erfaring med at arbejde om natten, da vi har erfaret, at det ikke er alle der fungerer godt på natarbejde i længden.

 

Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at du ikke lider af allergier, psoriasis, astma eller andre luftvejssygdomme, da du kan komme til at arbejde i rum, hvor miljøet kan provokere din sygdom.


Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Manager Ahmad Mahmoud på +45 4911 2833 eller dkahma@coloplast.com.  

Du behøver ikke skrive en lang og flot ansøgning, men skriv gerne lidt om hvor du bor og dine erfaringer med produktion og natarbejde. Det er også rart, hvis du skriver lidt om, hvem du er som menneske. Herudover har vi også brug for et CV, der kort beskriver lidt om din erfaring. Her er formatet heller ikke så vigtigt. Vi vil hellere modtaget et lille personligt skriv i morgen, end at du bruger 14 dage på at finpudse en ansøgning. At vide hvem du er som menneske, er vigtigere end at du kan skrive en lang ansøgning. Vi glæder os til at modtage din ansøgning gennem vores rekrutteringsside. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker jobannoncen, når jobbet er besat.

 

Pursuing an ambitious growth agenda, Coloplast develops and markets products and services that make life easier for people with intimate healthcare needs. Employing about 14.000 people and with products available in more than 143 countries, we are one of the world´s leading medical device companies. We are constantly growing our business and always looking for new ways to move forward – we explore, learn and look for new ways of doing things.

 

Coloplast is committed to being an inclusive organization, where people bring their differences to work each day, fulfil their potential and have a strong sense of belonging because – and not despite – of their differences. We therefore encourage all qualified candidates to apply regardless of gender, age, race, nationality, ethnicity, sexual orientation, religious belief or physical ability.

 

Visit us on Coloplast.com.

Watch the film. Follow us on LinkedIn. Like us on Facebook.

56068 
#LI-CO