Senior Government Affairs Manager

Location: 

Humlebæk, DK

Job Family:  Sales
Country/Region:  Denmark
 

Senior Government Affairs Manager


Vil du være med til at styrke adgang til Coloplasts innovationer, forme systemet for hjælpemidler i Danmark, og dermed bidrage til bedre løsninger for mennesker med intime sundhedsbehov?


I Coloplast Danmark søger vi en Senior Government Affairs Manager, som kan spille en central rolle i vores politiske interessevaretagelse i Danmark.


Du bliver en del af Coloplast Danmark og får en tæt samarbejdsflade til både det danske ledelsesteam og Coloplasts globale Government Affairs & Patient Advocacy-team. Rollen referer til den danske landechef og har fokus på at styrke Coloplasts forståelse af og indflydelse på de sundhedspolitiske dagsordener i Danmark med særligt fokus på regioner, kommuner, hjælpemiddelområdet, patienters adgang til behandling og de nye strukturer, der følger af den danske sundhedsreform.


Velkommen til Coloplast Danmark
I Coloplast Danmark gør vi en reel forskel for mennesker med intime sundhedsbehov og som markedsleder arbejder vi målrettet og innovativt for at løfte behandlingsstandarden.

 

Vi er det danske datterselskab i Coloplast-koncernen med ca. 50 ansatte fordelt på marketing, salg, udbud, finans og kundeservice. Vi er et motiveret og dynamisk team med en travl hverdag, og du får mulighed for at sætte dit præg på organisationen gennem arbejde sammen med ledelsen, funktionelle eksperter og eksterne interessenter.


Din rolle
Du får ansvar for at omsætte politiske og sundhedspolitiske udviklinger til konkrete handlinger, der understøtter Coloplasts prioriteter i Danmark. Det aktuelle fokus er på den kommende sundhedsreform for at sikre adgang til hjælpemidler, sammenhængende tværsektorielle patientforløb og klart myndigheds & finansieringsansvar. 


Du bliver en vigtig sparringspartner for Coloplast Danmark og en brobygger til det globale Government Affairs & Patient Advocacy-team. Samtidig får du mulighed for at bidrage til, at Coloplast fortsat kan spille en konstruktiv rolle i udviklingen af et dansk sundhedsvæsen, hvor mennesker med intime sundhedsbehov får den rette støtte og adgang til de løsninger, de har behov for.


Dine opgaver vil primært være at lede projektet om Coloplast bidrag til at udvikle den danske hjælpemiddelsreform i tæt samarbejde med interne og eksterne stakeholders, hvilket blandt andet vil indebære:

•    Følge og analysere sundhedspolitiske dagsordener med fokus på adgang til hjælpemidler, patientforløb, kommunale og regionale beslutningsprocesser samt rammevilkår for Coloplasts forretningsområder
•    Rådgive den danske landechef og relevante interne stakeholders om politiske risici, muligheder og strategiske implikationer
•    Udarbejde policy-positioner, stakeholder maps, briefing og handlingsplaner
•    Opbygge formelle alliancer og vedligeholde stærke relationer til relevante eksterne interessenter, herunder myndigheder, patientforeninger, interesseorganisationer, regionale og kommunale aktører
•    Indgå i strategisk dialog om sundhedspolitik med fokus på hjælpemiddelområdet og bidrage til, at politiske og administrative beslutninger skaber værdi for slutbrugeren
•    Samarbejde tæt med det globale Government Affairs & Patient Advocacy-team om danske indsigter og internationale perspektiver


Derudover vil der løbende komme andre opgaver, som støtter op om at styrke adgang til Coloplasts innovationer og fremme muligheder for flere relevante patientgrupper.


Erfaring med dansk sundhedspolitik, stakeholder management og strategisk interessevaretagelse
Vi forestiller os, at du har solid forståelse for det danske sundhedsvæsen og de politiske processer, der former rammevilkårene for patienter, sundhedsprofessionelle og virksomheder. Du er analytisk stærk, strategisk tænkende og komfortabel med at navigere i komplekse politiske og organisatoriske landskaber.

 

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra eller tæt samarbejde med Danske regioner, kommuner, politiske organisationer, patientforeninger, interesseorganisationer eller andre relevante sundhedspolitiske aktører.


Vi forestiller os, at du:
•    Har en relevant videregående uddannelse, fx inden for statskundskab, samfundsvidenskab, kommunikation, sundhedspolitik eller lignende
•    Har +5 års erfaring med public affairs, government affairs, sundhedspolitik, forvaltningen indenfor sundhed, interessevaretagelse eller patient advocacy
•    Har dyb forståelse for de politiske dynamikker og forvaltningen mellem stat, regioner og kommuner
•    Har indsigt i hjælpemiddelområdet og gerne erfaring med beslutningsprocesser, der påvirker borgeres adgang til hjælpemidler
•    Har stærke analytiske evner og kan omsætte komplekse politiske udviklinger til klare anbefalinger og konkrete handlingsplaner
•    Har kommerciel forståelse og kan koble politiske dagsordener med Coloplasts forretningsområder og brugerbehov
•    Er dygtig til at opbygge tillidsfulde relationer og føre en konstruktiv dialog med eksterne interessenter
•    Kan balancere forskellige hensyn og fastholde fokus på løsninger, der gavner slutbrugeren
•    Kommunikerer klart og overbevisende både skriftligt og mundtligt
•    Taler og skriver flydende dansk og engelsk


Som person er du nysgerrig, velforberedt og god til at skabe tillid. Du trives i krydsfeltet mellem politik, sundhed, patientbehov og forretning, og du kan både gå i dybden med komplekse problemstillinger og løfte blikket for at se de strategiske muligheder.


Interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Edda Hendrup, Landechef Coloplast Danmark, (+45 49113380, dkedda@coloplast.com) eller Global Director, Government Affairs & Patient Advocacy, Kristian Teglkamp Flemmingson (+45 49111934, dkkrte@coloplast.com).


Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen er åben, indtil vi har fundet den rette kandidat.

 

Pursuing an ambitious growth agenda, Coloplast develops and markets products and services that make life easier for people with intimate healthcare needs. Employing about 16.000 people and with products available in more than 143 countries, we are one of the world´s leading medical device companies. We are constantly growing our business and always looking for new ways to move forward – we explore, learn and look for new ways of doing things.

 

Coloplast is committed to being an inclusive organization, where people bring their differences to work each day, fulfil their potential and have a strong sense of belonging because – and not despite – of their differences. We therefore encourage all qualified candidates to apply regardless of gender, age, race, nationality, ethnicity, sexual orientation, religious belief or physical ability.

 

Visit us on Coloplast.com.

Watch the film. Follow us on LinkedIn.

61801
#LI-CO