Event tjener
Humlebæk, DK

Event tjener – Bliv en del af et stærkt team i Coloplasts hovedsæde
Vil du være med til at skabe gode oplevelser for medarbejdere og gæster i en international virksomhed? Og være en del af et køkkenteam, hvor fællesskab og hjælpsomhed er en vigtig del af hverdagen?
Bliv en del af Coloplast og få et job med plads til livet uden for arbejde. Din arbejdstid ligger nemlig fra kl. 6-14 eller efter aftale, du har fri hver weekend, på helligdage og mellem jul og nytår, og aftenarbejde forekommer kun én gang om måneden.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden
I vores team er vi 7 kokke, 2 køkkenmedhjælpere og 1 køkkenchef på Coloplasts hovedsæde i Humlebæk. Sammen står vi blandt andet for mødeforplejning samt retter i kantinen, som hver dag besøges af cirka 450 medarbejdere.
I teamet er vi alle vigtige bidragydere – fra køkkenmedhjælper til køkkenchef. For det, der gør os unikke, er vores evne til at samarbejde og ønsket om at skabe en god hverdag for hinanden. Og vi ser frem til, at du kommer og bliver en del af fællesskabet.
Fokus på service og mødeforplejning
Som event tjener får du en varieret hverdag med fokus på service og mødeforplejning. Dine timer vil typisk ligge mellem 6-14, hvor du:
• serverer i mødelokaler
• står for afrydning
• administrerer bestillinger i virksomhedens interne system
• sørger for buffetopfyldning
• håndterer ad hoc-opgaver på telefon.
Erfaring som tjener og god til engelsk
Vi leder efter dig, der er serviceminded og kan lide en hverdag, hvor vi samarbejder for at nå i mål. Derfor er det også vigtigt, at du udover at løse dine opgaver også sørger for at bidrage aktivt til vores teamkultur og sammenhold.
Endelig forestiller vi os, at du:
• har erfaring som tjener
• behersker engelsk i tale og skrift
• har kendskab til dele af Office-pakken, herunder Outlook og Word
• har IT-kendskab på brugerniveau.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Tommy Lessel på dktl@coloplast.com.
Deadline
Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt
Pursuing an ambitious growth agenda, Coloplast develops and markets products and services that make life easier for people with intimate healthcare needs. Employing about 16.000 people and with products available in more than 143 countries, we are one of the world´s leading medical device companies. We are constantly growing our business and always looking for new ways to move forward – we explore, learn and look for new ways of doing things.
Coloplast is committed to being an inclusive organization, where people bring their differences to work each day, fulfil their potential and have a strong sense of belonging because – and not despite – of their differences. We therefore encourage all qualified candidates to apply regardless of gender, age, race, nationality, ethnicity, sexual orientation, religious belief or physical ability.
Visit us on Coloplast.com.
Watch the film. Follow us on LinkedIn.
61483
#LI-CO