Apply now »

Procesingeniør

Location: 

Espergærde, DK

Job Family:  Research & Development
Country/Region:  Denmark

Har du en teknisk uddannelse, som fx maskiningeniør, og måske også erfaring med mekanik og produktionsanlæg? Og kunne du tænke dig at bruge din viden til at optimere og videreudvikle vores klæberproduktion?

Grib muligheden for at blive en del af Coloplast – et af verdens største firmaer inden for medical device-industrien. Her kan du tage del i både vedligehold og spændende udviklingsprojekter, der sikrer kvaliteten i det klæbemateriale, vi anvender i vores stomiprodukter. 

 

“Dit arbejde kan gøre en direkte forskel for brugere over hele verden. Vi ved, hvor vigtig din rolle er, så du får stor indflydelse og kan vende tingene helt på hovedet, hvis du har den rigtige idé til, hvordan vi kan optimere,” fortæller teamleder Peter Jensen.

 

Du kan læse mere om den store forskel, du kan være med til at skabe her.

 

Bliv en del af vores produktionstaskforce 
Du får plads i vores Adhesive Mixing-team på vores pilotanlæg i Mørdrup. Teamet består af 11 dygtige kolleger, der er ansvarlige for at sikre en kontinuerlig og korrekt produktion af klæber. 

 

“Vores team nærer en dyb passion for det, vi gør. Vi tager alle medansvar for at sikre kvaliteten i produktionen og har en ret unik holdånd. Man skal virkelig være en teamplayer for at passe ind her,” tilføjer Peter.

 

Tag del i både drift og udvikling
Som procesingeniør tager du bl.a. del i vedligeholdelsen af vores eksisterende produktion ved at monitorere både maskiner og produceret materiale for at spotte eventuelle problemer. Opstår der udfordringer, er du med til at diagnosticere og løse problemet sammen med teamet. 

 

Derudover sørger du også for videreudvikling, herunder opgradering eller introduktion af nye innovationer. Her skal du blandt andet:

  • analysere vores produktion, heriblandt processer og komponenter, for at se, hvor der kan ske forbedringer
  • udforske nye produktionsteknologier, -komponenter og -metoder 
  • udvikle og modne projekter, heriblandt validere, teste, implementere og opstarte valgte innovationer i produktionen
  • drive DOE-processer (Design of Experiments) og analysere statistisk data
  • deltage i DFM-projekter (Design for Manufacture) sammen med R&D – her byder du ind med inputs til nyudviklinger samt viden om risikovurderinger og brugerkravsspecifikationer 
  • dokumentere og dele viden samt nyudviklinger med vores andre produktionsfaciliteter rundt omkring i verden samt supportere dem i introduktionen af innovationer.

 

“Du kan være godt i gang med et udviklingsprojekt, og pludselig kommer der en uventet fejl på en mixer, som du skal fikse hurtigst muligt. Opgaverne favner virkelig bredt, og du får en ret foranderlig hverdag med nye spændende udfordringer at løse nærmest hver uge,” forklarer Peter. 
 
En teknisk baggrund og lyst til samarbejde

Du forstår at kommunikere avanceret teknisk information til andre og samarbejde på tværs af ekspertiseområder, fx med materialeeksperter, operatører og maskinleverandører. 

 

Du er den fødte problemknuser og har intet imod at kaste dine projekter fra dig med et øjebliks varsel, hvis en maskine pludselig driller. Du er dog også struktureret i din fremgangsmåde og forstår at planlægge og samle processer op, så intet ryger i glemmebogen. 

 

Derudover har du:

  • en teknisk uddannelse, gerne på bachelor- eller kandidatniveau – fx som maskinmester, mekanisk ingeniør, procesingeniør eller lignende
  • erfaring med at udvikle og modne projekter ifm. produktionsprocesser og -udstyr – det er et stort plus, hvis du har prøvet kræfter med risikovurderinger, valideringer og QA-systemer og kender til sikkerhedsstandarderne inden for medicinalbranchen
  • skarpe kommunikationsevner, og du begår dig flydende på engelsk og dansk
  • mulighed for at rejse op til ca. 15 dage om året for at deltage i optimeringsprojekter på produktionsfaciliteter i andre lande.

 

Interesseret? 
Hvis du vil vide mere omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Jensen på telefon +45 4911 2225.
 

 

Pursuing an ambitious growth agenda, Coloplast develops and markets products and services that make life easier for people with intimate healthcare needs. Employing about 12.000 people and with products available in more than 143 countries, we are one of the world´s leading medical device companies. We are constantly growing our business and always looking for new ways to move forward – we explore, learn and look for new ways of doing things.

 

Coloplast is committed to being an inclusive organization, where people bring their differences to work each day, fulfil their potential and have a strong sense of belonging because – and not despite – of their differences. We therefore encourage all qualified candidates to apply regardless of gender, age, race, nationality, ethnicity, sexual orientation, religious belief or physical ability.

 

Visit us on Coloplast.com.

Watch the film. Follow us on LinkedIn. Like us on Facebook.

51885
#LI-CO

Apply now »