Operatør - Nathold (12 måneder)

Location: 

Espergærde, DK

Job Family:  Manufacturing
Country/Region:  Denmark
 

 
Vil du være en del af den familiære gruppe af dygtige operatører, der producerer om natten på vores fabrik i Espergærde? Og vil du samtidig være med til at gøre en forskel for mennesker over hele verden, der har behov for intim sundhedspleje? Så er du måske den nye kollega, vi glæder os til at tage imod i Espergærde.

 

Velkommen til vores Pilot Plant i Espergærde
På vores Pilot Plant i Espergærde vil du blive en del af Coloplasts fabrik, der står for at udvikle og opstarte test- og produktion af nye produkter, der senere skal ud og produceres i større mængder på vores fabrikker i udlandet.

I Espergærde er vi ca. 200 kolleger, der fordeler sig på mange forskellige faggrupper (faglærte, operatører, specialister og laboranter). I den del hvor der produceres hele døgnet på skift, vil du få ca. 100 gode kolleger. Målet med vores arbejde er at være med til at sikre, at vores volumensites i udlandet kan opnå en sikker og stabil produktion, når de overtager produktionen af de nye produkter. Du vil altså være med til både at producere direkte til markedet, men også være med til at testproducere helt nye produkter, der endnu ikke er lanceret.
 

Du får en dynamisk hverdag i et uformelt miljø med gode tilbud
Arbejdsmiljøet på vores fabrik er kendetegnet ved at være meget rart, dynamisk og uformelt. Vi har en meget flad struktur og vi har det rigtig godt på tværs af alle aldre og faggrupper.

Da vi er en Pilotfabrik betyder det, at man kan komme til at arbejde med forskellige produkter over tid, så man skal synes det er sjovt at prøve nye ting fra tid til anden. Vi har et stærkt sammenhold, og der er altid plads til et godt grin. Herudover har vi rigtig gode fordele for vores medarbejdere i Coloplast. Vi har forskellige fleksible goder, sundhedsforsikring, motionsrum samt gode muligheder for mennesker i alle aldre fra barselsorlov til seniorordninger. Desuden har vi en medarbejderklub med mange gode fælles oplevelser og tilbud. Vores kantine er desværre lukket om natten, men du har mulighed for at bestille dagens ret samt andre lette retter.
 

Dine arbejdsopgaver
Din arbejdstid vil bestå i at arbejde sammen i mindre teams hvor proceskompetence er nødvendig for at udføre opgaver i produktionen og i projekterne. Pt. ved vi, at den produktion du søger ind i, skal producere det næste år frem, hvorefter det forventes at produktionen lægges ud til vores fabrikker i udlandet. Vi har dog en del midlertidig produktion i Mørdrup, men vi kan ikke love at vi har et job til dig om 12 måneder, men der sker altid nye ting hos os, der åbner nye døre når andre lukker.

 
Dine primære arbejdsopgaver være at:

 

  • sikre arbejdet udføres iht. gældende bestemmelser, instruktioner mm.
  • sikre fremdrift på indkøring af maskiner.
  • aktivt medvirke til at målene for projektet bliver indfriet.
  • være aktiv med hensyn til samarbejde og træning af kolleger.
  • sikre at ideer til forbedringer bliver viderebragt til procesansvarlige.
  • optimere arbejdsrutiner omkring processen.

 

Og har du viljen, så kan vi sagtens hjælpe dig til at lære alt dette. 

 

Arbejdstimerne ligger for natholdet fra mandag til torsdag fra kl. 22:45-07:00 samt hver 6. søndag kl. 20:30-07:00. 

 

På vores nathold møder du både helt unge mennesker, der arbejder i deres sabbatår, men også kolleger, der har været en del af Coloplast i op til 30 år. Du vil derfor kunne skabe relationer på tværs af alle aldre. 

 

For at trives i jobbet ved vi af erfaring, at det er vigtigt, at du er:

  • uddannet industrioperatør eller har lignende erfaring, der kan sidestilles.
  • en erfaren bruger af MS office-pakken.
  • en der har kendskab til dataopsamling og -bearbejdning. 
  • selvstændig, initiativrig og hjælpsom, når nogen har brug for en hånd.
  • en der har lyst til at fremme samarbejde og gode relationer på tværs af forskellige medarbejdergrupper (men om du er udadvendt eller indadvendt, er ikke så vigtigt).
  • flydende i dansk både mundtligt og skriftligt – gerne også med et kendskab til engelsk, da det er vores koncernsprog.
  • en der har erfaring med at arbejde om natten, da vi har erfaret, at det ikke er alle der fungerer godt på natarbejde i længden.
     

Er du interesseret i at høre mere?
Hvis ovenstående har vakt din interesse, men du stadig har spørgsmål, så skal du ikke tøve med at kontakte Teamleder Søs Kaas på +45 4911 1652.

 

Du behøver ikke skrive en lang og flot ansøgning, men skriv gerne i dit CV lidt om hvem du er og dine erfaringer med produktion og natarbejde. Formatet er ikke så vigtigt. Vi vil hellere modtaget et lille personligt skriv i morgen, end at du bruger 14 dage på at finpudse en ansøgning. At vide hvem du er som menneske, er vigtigere end at du kan skrive en lang ansøgning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning gennem vores rekrutteringsside. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker jobannoncen, når jobbet er besat.

 

Pursuing an ambitious growth agenda, Coloplast develops and markets products and services that make life easier for people with intimate healthcare needs. Employing about 16.000 people and with products available in more than 143 countries, we are one of the world´s leading medical device companies. We are constantly growing our business and always looking for new ways to move forward – we explore, learn and look for new ways of doing things.

 

Coloplast is committed to being an inclusive organization, where people bring their differences to work each day, fulfil their potential and have a strong sense of belonging because – and not despite – of their differences. We therefore encourage all qualified candidates to apply regardless of gender, age, race, nationality, ethnicity, sexual orientation, religious belief or physical ability.

 

Visit us on Coloplast.com.

Watch the film. Follow us on LinkedIn. Like us on Facebook.

59911
#LI-CO