Apply now »

Elektriker til alsidig hverdag i innovativ afdeling

Location: 

Espergærde, DK

Job Family:  Manufacturing
Country/Region:  Denmark
 

Vil du være med, hvor der udvikles de nyeste innovative klæberløsninger og samtidig optimere produktionsudstyret? Og vil du have en hverdag, hvor du både er med til at sikre driften, men også deltager i spændende udviklingsprojekter?

 

Så grib chancen for at sætte din interesse for teknik i spil, når du er med til at kvalitetssikre det udstyr, der hjælper dine kolleger på vores Pilot Plant med at skabe de bedste produkter til vores kunder. Her får du gode kolleger, masser af udfordringer og en hverdag, hvor arbejdsopgaverne er alt andet end ensformige.
 
Bliv en del af vores Pilot Plant
Du bliver en del af vores Innovations-enhed, der ligger i Mørdrup. Her træder du ind i et team bestående af 9 dedikerede kolleger, som arbejder tæt sammen om at udvikle nye processer samt at optimere eksisterende produktion af klæber. Vi deler vores tid nogenlunde ligeligt mellem drift og udviklingsprojekter. 
  
”Det helt særlige i den her afdeling er, at vi får lov til at have en utrolig stor horisont og en kæmpe indflydelse på afdelingens daglige drift samt udvikling af nye processer og produkter,” fortæller team manager Peter Jensen.
 
Du sikrer driften og arbejder i projekter

Som vores nye elektriker får du en alsidig hverdag, hvor du både hjælper med at sikre driften af maskinudstyret, men hvor du også kommer til at være eksperten på dit område, når vi starter nye projekter og optimerer vores processer. 

 

Her får du lov til at følge dine opgaver til dørs og er med fra det tidlige udviklingsstadie, til udstyret er CE-mærket.

 

Du kommer bl.a. til at bruge din tid på at:

  • fejlfinde på produktionsudstyr
  • håndtere elektriske opgaver relateret til om- og opbygning af maskiner 
  • tjekke og godkende nyt udstyr, der kommer ind ad døren
  • risikovurdere maskiner
  • programmere PLC og HMI samt udarbejde dokumentation heraf.

 

”Her er gode muligheder for at udvikle dig, og hvis du har en projektleder gemt i maven, kan du også på sigt få lov til at stå for nogle af vores mindre projekter,” siger Peter videre. 
 
Du har en relevant uddannelse og erfaring med produktionsmaskiner 
Med en proaktiv tilgang og et ”can-do” mindset er du klar til at tage udfordringerne op. Du er god til det med overblik og forstår at holde god orden. 

 

Samtidig er det også vigtigt, at du forstår at tænke kreativt, da du skal være med til at finde nye løsninger. Og endelig er det afgørende, at du trives med at arbejde i teams og deltage aktivt i møder, som bliver en stor del af din hverdag. 
 
Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet automatiktekniker, elektriker med PLC-erfaring eller lignende – vi supplerer med relevante kurser 
  • har erfaring fra produktionsanlæg eller med fejlfinding på automatiske anlæg
  • har en general interesse for automation samt mekanik
  • er god til at dokumentere dit arbejde
  • trives med udvikling af nye processer og har lyst til at videreudvikle de eksisterende, så de modnes til vores produktion
  • kan forstå og begå dig på engelsk, da flere i dine nye teams og projekter vil have anden baggrund end dansk.

 
Interesseret?
Hvis du vil vide mere omkring jobbet, bedes du kontakte team manager Peter Jensen på +45 49 11 22 25 eller dkpej@coloplast.com. 

Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger. Jobbet er åbent, indtil den rigtige kandidat er fundet. 


 

 

Pursuing an ambitious growth agenda, Coloplast develops and markets products and services that make life easier for people with intimate healthcare needs. Employing about 12.000 people and with products available in more than 143 countries, we are one of the world´s leading medical device companies. We are constantly growing our business and always looking for new ways to move forward – we explore, learn and look for new ways of doing things.

 

Coloplast is committed to being an inclusive organization, where people bring their differences to work each day, fulfil their potential and have a strong sense of belonging because – and not despite – of their differences. We therefore encourage all qualified candidates to apply regardless of gender, age, race, nationality, ethnicity, sexual orientation, religious belief or physical ability.

 

Visit us on Coloplast.com.

Watch the film. Follow us on LinkedIn. Like us on Facebook.

52364 
#LI-CO

Apply now »